Det er måske det bedste der findes i verden. At vågne op til en hel blå himmel, en skinnende sol og skulle ud på ski. Dette kunne man opleve lørdag i Branäs. En perfekt morgen der dannede rammen om den perfekte start på dagen.
Man kunne ikke ønske sig en meget bedre lørdag end den vi havde i dag. Lækker sol, lækker sne og samvær med familien. Frokosten blev igen afholdt ved en af de mange optimale grillpladser som er opstillet i Branäs, og som er med til at gøre Branäs til Sveriges bedste skiområde til børnefamilierne.
Vores favoritområde i Branäs er uden tvivl er funparken i Södra-området, hvor der både er en piste med fede hop og en helt fantastisk crossbane, som vi virkelig nyder at køre om kap på.
Søndag venter endnu en skidag med lækkert skivejr i Branäs. Vi glæder os.